Beskrivelse af Sikkerhedsudvalg for administrationen/rådhuset/byrådet:
HISTORIE OG RESSORT:
Sikkerhedsudvalg for administrationen fungerede i perioden 1988-2001. Udvalget var et ud af en række sikkerhedsudvalg, der hørte til hver sit ressortområde, f.eks. fandtes også et sikkerhedsudvalg for ældreområdet. Sekretariatsfunktionen for Sikkerhedsudvalget for administrationen blev varetaget af juridisk afdeling (Manglende yderår). Udvalget varetog problemstillinger omkring arbejdsmiljø og sikkerhed, samt behandlede de sager som de lokale sikkerhedsgrupper indsendte. Sikkerhedsudvalget hørte ind under hovedsikkerhedsudvalget som varetog sikkerhedssager på tværs af kommunen. Hovedsikkerhedsudvalget lå under forvaltningsdirektøren, mens Personaleafdelingen varetog sekretariatsfunktionen for hovedudvalget. Forvaltningsdirektøren fungerede som chef for både Sikkerhedsudvalget for administrationen og for hovedsikkerhedsudvalget. Efter 2001 blev sikkerhedsudvalgene opløst og deres sagsområder blev fordelt mellem personaledirektøren og lederen af Byrådssekretariatet.