Brødkrumme

Skaber

Du er her

Arkiv

Ikke valgt endnu

Gruppe

Ikke valgt endnu

Serie

Ikke valgt endnu

Enhed

Ikke valgt endnu

Brødkrumme

Skaber:

Hareskov Kuranstalt
Du er her

Arkiv:

Ikke valgt endnu

Gruppe:

Ikke valgt endnu

Serie:

Ikke valgt endnu

Enhed:

Ikke valgt endnu

Skaber

Hareskov Kuranstalt

Om denne skaber

Officielt Navn

1908-1943 Hareskov Kuranstalt

Detaljer

Navn Hareskov Kuranstalt
Periode 1908-​1943
Type Privat virksomhed/forening

Beskrivelse

Bagsværd var et område i stor vækst i begyndelsen af 1900-tallet. Jernbanen blev indviet i 1906 og fik enorm indflydelse på byens vækst. Med jernbanen fulgte bl.a. initiativer som Bagsværd Kostskole og restaurant Søpavillonen, ligesom man reklamerede med søens og skovens rekreative værdi.

Det var brødrene Mathias og Gustav Nissen, der fik ideen til Hareskov Kuranstalt. Flere af familiens medlemmer havde nemlig været på dyre kurophold i Tyskland, men hvorfor ikke i stedet søge helse ved den smukke sø i den hjemlige idyl og simpelthen oprette et kurhotel i Bagsværd? Mathias og Gustav lagde ud med at få arkitekt C.J. Schwartz fra Lyngby til at tegne den pompøse hovedbygning på matriklerne 14z og 14ba. Et stort område på omtrent 9 tønder land, der i daglig tale hed Sandværksskoven. Byggeriet gik i gang i 1907 og i april 1908 kunne de første patienter modtages. Allerede få måneder efter Kuranstaltens åbning, kunne de glade interessenter notere, at behovet for kurbade var umætteligt. De ca. 40 sengepladser i hovedbygningen forslog ingen steder. Derfor donerede brødrene Nissen en del af den grund, der i dag svarer til Bagsværdvej 254 – altså en del af Bagsværd Friskoles område nu, til interessentselskabet. Her var i 1907 blevet bygget en stor villa af murermester Madsen, der fik navnet ”Havehuset”. Gustav og Mathias Nissen var klart drivkraften bag Kuranstalten, men de fik god, faglig støtte fra mange sider. Doktor H.P. Lund var med til at indrette kuranstalten og blev siden ansat som stedets første læge. Lægen var stedets nøgleperson. Uden en læge, ingen anerkendelse, ingen respekt og ingen patienter. Selve kuranstalten blev ledet af en inspektør og en forstanderinde. Han tog sig af økonomi m.m., hun havde det overordnede ansvar for at husholdningen fungerede. Lige under forstanderinden rangerede oldfruen, oversygeplejersken, massøsen, overbadersken/bademesteren og sidenhen køkkenchefen.

Første forstanderinde var som nævnt frk. Engeline Nissen. Engeline Nissen rådede over et personale bestående af husassistenter, vaskekoner, køkkenassistenter, sygeplejersker, serveringsjomfruer, massøser, stuepiger m.m. I 1911 var der ansat 14 kvinder og 4 mænd på ”Kuren”.

I oktober 1943 fandt tyskerne ud af, at Hareskov Kuranstalt var det ideelle sted at indkvartere sårede soldater. Derfor beslaglagde de den med 14 dages varsel. Da modstandsbevægelsen fik nys om det, satte de ild til hovedbygningen, der efter slukningsarbejdet stod som en ruin. Personalet kom ikke til skade ved branden, for de var alle til afskedsmiddag i lægeboligen, da sabotagen skete.

Referencer

Starbas ID 11027
ASTA7 ID 1f8754ea-7824-49b6-9389-367c0ac57e0a

Arkiver skabt af denne skaber (1)