Gladsaxe Sogns Sygekasse fungerede fra 1869-1973. Den blev stiftet af den norskfødte proprietær Johan Rudolph Langhoff og var en af landets ældste. Søborg Sygekasse var en privat sygekasse men den blev statsanerkendt tre måneder efter oprettelsen. Dvs. den fik statstilskud og forpligtede sig til ensartede ydelser og mange andre ting. Men statstilskuddet gik kun til sygekassen, ikke til begravelseskassen. Den officielle sygekasse blev suppleret af Bagsværd 200 Mands Forening fra 1897. Det var en helt privat syge- og begravelsesforening, som samlede penge ind via selskabelige arrangementer, dilettantkomedier og andespil. Sygekassen lå på adressen Kontorvej 8 mellem 1927-1954, i 1952 ændrede Gladsaxe Sogns Sygekasse navn til Gladsaxe Sygekasse. Aage Baaring Hansen var formand for Gladsaxe Sygekasse fra 1932 til 1962. Han sad ligeledes i sognerådet mange år og var også formand for sognerådet et par år. Så selvom sygekassen var privat med statsanerkendelse, var der stort set altid kommunalpolitikere i bestyrelsen. Sygekassen fungerede indtil 1973, hvor loven om offentlig sygesikring trådte i kraft. Ved indmeldelse i sygekassen sikrede man sig mod sygdom, der ikke var selvforskyldt og opstået efter optagelsen. Derfor undersøgte man folk grundigt inden optagelsen og hvis man var for svagelig eller syg blev man ikke optaget. Gladsaxe Sogns Sygekasse var i starten domineret af medlemmer fra Bagsværd. Det hang delvist sammen med sygekassens lægers bopæl, for medlemmerne måtte ikke bo for langt fra en af disse læger i følge sygekassens reglement. I 1913 blev Sygekassen Søborg 1913-1961 oprettet, men i 1935 ændrede den navn til Syge- og Begravelseskassen Søborg. I 1961 blev Gladsaxe og Søborgs sygekasser lagt sammen under navnet Gladsaxe Sogns Sygekasse. I 1973 overtog kommunen administrationen af de tidligere statslige sygekasser.
