I 1863 blev den første danske sporvognslinje indviet i København. Udenfor København var der også gang i nedlægning af sporvognsskinner, og i 1880´erne blev der anlagt dampsporvej ad Strandvejen. Det gik dog konkurs. I november 1902 fik Axel Heide personlig koncession på Tuborg-Klampenborg Elektriske Sporvej, også kaldet TKES. El leverandøren blev Tuborg, som altså både leverede øl og el til det danske folk indtil slutningen af 1903, hvor et nyt elværk blev oprettet i Skovshoved. Dette elværk skulle primært levere strøm til sporvejen, men i 1904 fik proprietær Ibsen, som var bosiddende i Gentofte, men handlede med ejendomme også i Gladsaxe, leveret el til privat brug fra Skovshoved via Hellerup Lysstation. I 1909 blev elnettet udvidet til Gladsaxe og i 1911 skiftede TKES navn til NESA. I 1936 købte NESA en grusgrav på Buddingevej. Det blev til Glentegård, NESAs hovedsæde. DONG og NESA fusionerede i 2006.