Forgængere: De fattiges Kasse fungerede i perioden 1856-1907, herefter kom kassen til at hedde Hjælpekassen for perioden 1907-1933.
Beskrivelse: Hjælpekassen hed også Den frie Fattigkasse, fordi formålet var at yde midlertidig hjælp til værdigt trængende uden tab af deres borgerlige rettigheder, sådan som man gjorde, hvis man fik fattighjælp. Pengene til kassen blev samlet ved frivillige bidrag fra kommunens borgere. Men med kommunalloven af 5. december 1867 blev Gladsaxe-Herlev Sogneforstanderskab ved lov forpligtet til at understøtte Fattigkassen med tilskud fra kommunekassen. Efter 1907 kunne staten refundere op til 1/3 af de bidrag kommunen ydede Hjælpekassen. Hjælpekassen blev ledet af folkevalgte og 1907 blev det også muligt for kvinder at stemme og stille op til Hjælpekassens bestyrelse. Hjælpekassen administrerede også dyrtidshjælp i perioden 1916-1919. I 1929 blev Hjælpekassens bestyrelse udvidet fra 9 til 11 medlemmer pga. øget arbejdspres. I forbindelse med Steinckes socialreform fra 1933 - Lov om offentlig forsorg, der erstattede fattighjælpen og hjælpekasseloven, blev Hjælpekassen nedlagt. Med socialreformen blev den offentlige forsorg overdraget til kommunerne, derfor nedsatte sognerådet et socialt udvalg til at varetage de nye opgaver. Udvalget bestod af 7 medlemmer med sognerådsformand Frederik Willumsen som formand. Det bærende princip for udvalget blev en udvidelse af retsprincippet på bekostning af det traditionelle skønsprincip ? hermed blev socialhjælp en rettighed frem for en almisse.
