Grundejerforeningen blev dannet søndag 17. august 1941 under navnet Parcelforeningen Espehøj af Gladsaxe. Den blev dannet af størsteparten af indehaverne af de af A/S Espehøj udstykkede parceller. Dens formål var at varetage medlemmernes interesser og ordne alle forhold vedrørende medlem og parcel. Der blev nedsat en bestyrelse bestående af 7 medlemmer, valgt af forsamlingen. Foreningen tog senere navneforandring til Espegårdens Grundejerforening.