Der er tale om Mogens og Kirsten Christophersens arkiv. Mogens Christophersen var initiativtager og mangeårig formand for Gladsaxekredsen, der blev udskilt af Lyngbykredsen i 1958. Han var også formand for Søborg Vælgerforening fra 1950-1995. Hans hustru, Kirsten Christophersen f. Høier, fik Kvindekredsen op at stå i 1950´erne og var formand til 1992.