Børnebidragsudvalget fungerede i perioden 1933-1936, udvalget var et underudvalg under Socialudvalget. Første møde med selvstændig forhandlingsprotokol blev afholdt d. 27. november 1933. Børnebidragssager der blev behandlet i perioden 1. oktober 1933 - 27. november 1933 blev indført i Socialudvalgets protokol I. Udvalget varetog administrationen og udbetalingen af forskellige former for børne- og hustrubidrag m.v. Børnebidraget blev sat til samme niveau som i kommunerne: København, Frederiksberg og Gentofte. Fra 5. november 1936 blev børnebidragssagerne igen ført tilbage til Socialudvalget 1933-1975.