Gladsaxe Teater Forening havde til opgave at fremme teaterinteressen i Gladsaxe. Foreningen stod fra start af for abonnementstegningen til Gladsaxe Teater, og blev derfor af mange opfattet som en del af teatret. Men foreningen var en selvstændig forening, og kunne jfr. vedtægterne også tilbyde sine abonnenter forestillinger på andre teatre. Men først da Arte kom på banen i 1973/74, kunne Gladsaxe Teater Forening manifestere sig som selvstændig teaterforening, og først da gik de for alvor ind i at tilbyde forestillinger på andre teatre. Foreningen kunne dog ikke på sigt konkurrere med Arte og blev derfor nedlagt i 1985.