Beskrivelse af Gladsaxe Byråd:
HISTORIE OG RESSORT:
Forgængere: Gladsaxe-Herlev Sogneforstanderskab fungerede i perioden 1841-1867, sogneforstanderskabet blev nedsat som følge af den kongelige anordning om landkommunalvæsnet af 13. august 1841. Loven medførte oprettelsen af sogneforstanderskaber i de nyoprettede sognekommuner landet over. Sogneforstander-skabet i Gladsaxe-Herlev bestod af 9 medlemmer; sognepræsten og 8 valgte medlemmer som blev valgt for 6 år af gangen, med valg hver tredje år hvor halvdelen af sogneforstanderskabet blev udskiftet.
Med vedtagelsen af Landkommuneloven af 1867 blev det påkrævet af oprette en fælles kommunekasse. Hidtil havde den kommunale administration organisatorisk fungeret som opdelte administrationsgrene med hver sin bestyrelse og selvstændige indkomster så som fattigkassen. Ved samme lovændring i 1867 mistede sognepræsten sit fødte medlemskab i sogneforstanderskabet og antallet af medlemmer steg til 11. Sogneforstanderskabet skiftede også navn til Gladsaxe-Herlev Sogneråd, og under dette navn fungerede sognerådet i perioden 1867-1952.
1909 blev Herlev udskilt fra Gladsaxe, sognerådet hed herefter Gladsaxe Sogneråd. Ved valget i 1933 blev sognerådet udvidet til 13 medlemmer. I 1946 blev antallet af pladser i sognerådet udvidet endnu engang til 15 pladser. Ved valget i 1950 blev sognerådet udvidet igen til 19 medlemmer. I 1952 søgte Gladsaxe Kommune om købstadsrettigheder som de fik bevilliget. Den nye status som købstad medførte at sognerådsformanden blev til borgmester og sognerådet blev til Gladsaxe Kommunalbestyrelse og under dette navn fungerede kommunalbestyrelsen i perioden 1952-1981. I 1970 blev kommunalbestyrelsen udvidet igen, så der i alt kom 25 medlemmer af bestyrelsen. Sidste navneforandring kom i 1981, hvor Gladsaxe Kommunalbestyrelse blev til Gladsaxe Byråd.
Beskrivelse: Gladsaxe-Herlev blev oprettet som en sognekommune i 1841 ved sammenlægningen af Gladsaxe og Herlev sogn. Gladsaxe-Herlev var præget af landbrug og sogneforstanderskabet senere sognerådets primære opgaver var relateret til skole- og vejvæsenet samt fattigforsorg. I 1908 fik Gladsaxe-Herlev Sogneforstanderskab for første gang faste lokaler, da de rykker ind i den gamle skole i Buddinge. I 1913 fik Gladsaxe sin første socialdemokratiske sognerådsformand, nemlig: Socialdemokraten Carl Valdemar Rasmussen (1866-1925), han bestred posten frem til sin død i 1926. I 1936 valgte sognerådet med 9 mod 1 stemmer at bygge et nyt rådhus tegnet af arkitekten Vilhem Lauritzen.
