Tyendeforligsmægleren som institution fungerede i perioden 1854-1952. Tyendeforligsmægleren blev indført i Gladsaxe på baggrund af vedtagelsen af tyendeloven af 10. maj 1854. Med loven blev tyendets retsstilling vedtaget og tyendet blev sikret flere rettigheder. Tyendet var dog forsat underlagt bonden eller herremanden, der havde revselsesret. Tyendet skulle stå til rådighed for sin arbejdsgiver 24 timer i døgnet, ellers kunne han eller hun blive straffet med bøde eller fængsel. Hvert tyende havde en skudsmålsbog, hvori der foruden oplysninger om fødsel, forældre og skolegang var anført husbondens anbefalinger. Tyendet følte det ofte som et brændemærke, fordi den fulgte personen hele hans/hendes liv. Mistede tyendet sin skudsmålsbog, kunne han eller hun straffes med fængsel. Tyende indtog en særlig retsstilling i forhold til resten af befolkningen. Først med grundlovsændringen i 1915 fik tyende stemmeret, og det var først med medhjælperloven, der i 1921 afløste tyendeloven, at revselsesretten afskaffet. Tyendeforligsmægleren som kommunal institution forsatte frem til 1952.
