Hjælpekasserne blev oprettet i 1908 og fungerede frem til socialreformen i 1933. De afløste De fattiges Kasse (der havde eksisteret siden 1856) og blev opretholdt ved private bidrag og kommunale tilskud.
Hjælpekasserne blev oprettet for at yde midlertidig hjælp til værdigt trængende befolkningsgrupper, der i perioder måtte søge om hjælp fra kommunen. Modtagelse af hjælp herfra havde ikke de samme konsekvenser, som modtagelse af egentlig fattighjælp havde i form af tab af borgerlige rettigheder. F.eks. bevarede modtageren valgretten.
Hjælpekasserne fungerede så godt, at de ikke mindst under de tilbagevendende perioder med høj arbejdsløshed kom til at spille en stor rolle i den kommunale forsorg. I flere perioder uddelte kasserne hjælp til ekstraordinær understøttelse, herunder brændselshjælp, hjælp til arbejdsløse, hjælp til soldaterfamilier eller dyrtidshjælp, sørgede for bespisning osv. Det skete typisk efter særlove med statslig og kommunal finansiering.
