2006 Oprettet.
Idrætsrådet indstiller og rådgiver det politiske niveau om alle væsentlige forhold for idrætten i Greve Kommune.
Idrætsrådet har til formål at:
- at rådgive det politiske niveau om alle for idrætten væsentlige forhold i Greve Kommune
- at medvirke til at styrke den samlede indsats for idrætten i Greve Kommune inden for den vedtagne idrætspolitik og tilhørende handlingsplaner
Idrætsrådet skal, i samarbejde med Fritidsrådet, indstille til Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med:
- Fordeling af lokaler og arealer indendørs- og udendørs til folkeoplysende virksomhed, herunder deltagelse i beslutninger omkring administrative hjælpeværktøjer.
- Godkendelse af retningslinier for /ændringer af Greveordningen, herunder retningslinier for udbetaling, administration og udvælgelse af modtagere af puljemidler m.v.
- Godkendelse af Folkeoplysningspolitik, Idræts- og fritidspolitik/ændringer/opfølgning af disse samt handleplaner og opgaver i øvrigt, der udløses af disse.
Idrætsrådet kan selvstændigt indstille til Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med:
- Det kommunale budget, herunder fordeling af beløb inden for budgetrammen, sektorredegørelser og budgetopfølgning, for så vidt angår områder, der vedrører idrætten.
- Det kommunale regnskab, herunder overførsler til efterfølgende år og principper i den forbindelse, for så vidt angår områder, der vedrører idrætten.
- Facilitetsudvalgets område, herunder plejeplaner, ændringer af disse, opfølgning m.v.
- Idrætsrådets kommissorium.
- Godkendelse af retningslinier for/ændring af uddeling af midler i forhold til idrætspuljer, herunder retningslinier for udbetaling, administration og udvælgelse af modtagere af puljemidler m.v.