1922 ? Oprettet.
1970 Nedlagt.
Sygekassernes historie i Danmark:
I Danmark ydede lavene fra middelalderen og indtil midten af 1800-t. en form for sygesikring i kritiske situationer. Efter lavenes ophævelse i 1862 opstod en frivillig sygekassebevægelse, der også omfattede andre end håndværkere.
Den første sygekasselov trådte i kraft 1.1.1893, og den betød, at staten trådte til med støtte til den frivillige sygesikring for ubemidlede. Ved samme tid begyndte også kommunerne at støtte de anerkendte sygekasser. Hovedparten af udgifterne blev dog båret af de forsikrede selv under slagordet Hjælp til selvhjælp.
Senere blev loven udvidet og forbedret flere gange. Som led i Karl Steinckes socialreform fra 1933 blev sygesikring indarbejdet i den nye folkeforsikringslov, der samlede næsten alle regler om hjælp til syge, invalide og gamle.
Herefter var medlemskab af en privat anerkendt sygesikring en betingelse for at opnå alders- og invaliderente. Alle over 21 år var forpligtet til at søge optagelse i en sygekasse.
Efter 1945 blev ydelser til læge- og sygehusbehandling i stigende grad dækket af det offentlige, og da loven om sygesikring blev ændret i 1960, blev der åbnet mulighed for optagelse af personer, som ikke var ubemidlede. Samtidig blev sygekasserne sat til at administrere lønmodtagernes obligatoriske dagpengeordning.
Sygeforsikringsloven af 10. juni 1960 bestemte, at der skulle være en og kun en sygekasse i hver kommune. I samme lov stod der også, at kommunale repræsentanter skulle være med i sygekassernes bestyrelse.
Staten overtog ved lov af 9. juni 1971 al form for sygeforsikring, og i foråret 1973 blev de sidste sygekasser lukket og erstattet med den offentlige sygesikring.
