Kommunelbestyrelsesvalg / Sammenlægningsudvalg - 15. november 2005
Valgte:
* Ole Find Jensen (A)
* Knud B. Christoffersen (A)
* Allan Madsen (A)
* Kim Rockhill (A)
* Tina Tving Stauning (A)
* Lissi Gyldendahl Pedersen (A)
* Carsten Cederholm (A)
* Søren Lippert (A)
* Jesper Henriksen (A)
* Guri Bjerregaard (A)
* Preben Gøttsche (A)
* Kenneth Jensen (A)
* Michael Harder (A)
* Mads Bondo Dydensborg (B)
* Morten Skovgaard ©
* Ole Søbæk ©
* Stefan G. Rasmussen ©
* Grethe Olsen (F)
* Pia Adelsteen (O)
* Anne-Mette Worch (V)
* Hans Henning Bjørnsen (V)
* Jens Ross Andersen (V)
* Jesper Thorup (V)
* Jens Brogaard Jensen V
* Lis Olsen (V)
* John Schmidt (V)
* Bente Nielsen (V)
A = Socialdemokratiet
C = Det Konservative Folkeparti
F = Socialistisk Folkeparti
V = Venstre, Danmarks Liberale Parti
B = Det Radikale Venstre
O = Dansk Folkeparti
Sammenlægningsudvalget for den nye Frederikssund Kommune træder i kraft den 1. januar 2006. Sammenlægningsudvalget fungerer indtil den 31. december 2006, hvorefter det bliver til byrådet for den nye kommune.
15. november 2005 var der kommunalvalg i Danmark. Borgerne i Jægerspris, Frederikssund, Skibby og Slangerup kommuner har valgt 27 byrådsmedlemmer til kommunalbestyrelsen i den nye Frederikssund Kommune. I 2006 vil den nyvalgte kommunalbestyrelse fungere som sammenlægningsudvalg, der har til opgave at forberede sammenlægningen af kommunerne. De fire nuværende byråd vil fungere frem til 31. december 2006, hvorefter de gamle kommuner nedlægges, og ny Frederikssund Kommune oprettes. Sammenlægningsudvalget fungerer herefter som byråd for den nye kommune.
Sammenlægningsudvalgets konstituering
Sammenlægningsudvalget afholder sit konstituerende møde den 6. december 2005.
På det konstituerende møde vælger Sammenlægningsudvalget en formand blandt sine medlemmer og derefter en første og en anden næstformand. Valget af formand og første næstformand har tillige gyldighed for kommunalbestyrelsens første funktionsperiode (dette gælder også valget af anden næstformand såfremt det bestemmes i styrelsesvedtægten, at der skal vælges en sådan).
Sammenlægningsudvalget træffer beslutning om, hvor og hvornår Sammenlægningsudvalgets møder skal afholdes.
Sammenlægningsudvalget kan nedsætte et eller flere underudvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for Sammenlægningsudvalget.
Sammenlægningsudvalget træffer beslutning om etablering af administrativ bistand i forbindelse med udvalgets arbejde, herunder om ansættelse og afskedigelse af personale hertil. Desuden skal kommunalbestyrelserne i de gamle kommuner yde den bistand til forberedelsen af sammenlægningen, som Sammenlægningsudvalget måtte forlange.
Sammenlægningsudvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Kommunalbestyrelsen for den nye kommune har sin første funktionsperiode fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009. Kommunalbestyrelsen afholder sit konstituerende møde senest den 15. december 2006
Sammenlægningsudvalgets opgaver
Forslag til Lov om revision af den kommunale inddeling indeholder bl.a. en række bestemmelser om valg og konstituering af Sammenlægningsudvalget samt dettes opgaver og kompetencer. Af lovforslaget fremgår, at Sammenlægningsudvalget i sin funktionsperiode bl.a. skal:
* Vedtage en styrelsesvedtægt for den nye kommune
* Vedtage den nye kommunes forretningsorden
* Træffe bestemmelse om indretning af den nye kommunes administration, herunder om ansættelse og afskedigelse af personale hertil.
* Vedtage den nye kommunes budget for 2007.
* Antage en sagkyndig revision for den nye kommune og fastsætte de nærmere regler for den nye kommunes revision.
* Fastsætte regler for indretningen af den nye kommunes kasse- og regnskabsregulativ.
* Træffe bestemmelse på vegne af kommunalbestyrelserne i de kommuner, der indgår i sammenlægningen, om ophævelse eller ændring af aftaler, herunder aftaler om kommunale samarbejder.
* Træffe bestemmelse om den nye kommunes evt. deltagelse i samarbejder med andre.
* Træffe beslutninger om væsentlige dispositioner, der træffes af kommunalbestyrelsen i de kommuner, der skal indgå i sammenlægningen.
* Træffe andre beslutninger, der er nødvendige for at forberede oprettelsen af den nye kommune samt tilførslen af nye opgaver til den nye kommune.