Græse Bakkebyskolen (fra Hjemmeside)
Græse Bakkebyskolen er en nybygget to-sporet skole, startede i skoleåret 2003/2004 med 84 elever, fordelt på klassetrinene 0.-2. klasse. Siden er skolen udbygget med en årgang pr. skoleår. Skolen har nu over 300 elever hvert år, fordelt på klasserne 0.-6.
Med en beliggenhed ved skov og fjord, med udsigt og masser af plads, er det ikke meget overdrevet at sige, at vi bor på en af de smukkeste adresser i Danmark.
I 2001 vandt arkitekterne Friis & Moltke projektet for hele Græse Bakkebyskolen. Vinderprojektet bestod af 3 blokke - i form af trelængede gårde - til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.
Græse Bakkebyhallen bliver flittigt brugt i både skole- og fritid. Ideen med bygningerne er baseret på en helhedstanke. De lyse og venlige rammer lægger op til fællesskab og samarbejde mellem elever, lærere og pædagoger - og danner optimal grobund for leg og skabelse af nye relationer.