Oprettet 1970 under navnet KFUMs Sociale Arbejde ´Lindevangen´. 1976 driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune og betegnet som Herberget ´Lindevangen´ eller blot ´Lindevangen´. Institutionen fungerede som herberg for hjemløse og for personer med særlige sociale vanskeligheder.
I den første tid bestod arbejdskraften fortrinsvis af frivillige, men blev siden midten af 1980erne erstattet af uddannede og lønnede ansatte - socialrådgivere, pædagogisk personale m.m.
Herberget havde adresse på Lindevangs Allé 7 og rummede 26 værelser.