Forvaltningen blev oprettet i 1907. Dets ressort blev overført i 1939 til Den økonomiske Forvaltning (A 16).
Ud over sager af juridisk karakter, tilrettelæggelse af kommunalbestyrelsens og udvalgenes møder og indstillinger og gennemførelsen af de tagne beslutninger blev forvaltningen i hovedsagen en socialforvaltning.
I perioden sorterede således Forsørgelsesvæsenet (A 206) med Fattigvæsenet (A 200), Kontoret for Alderdomsunderstøttelsessager (A 202), Frederiksberg Kommunes Hjælpekasse (A 205) med tilhørende institutioner under forvaltningen.
Efter nedlæggelsen af Forsørgelsesvæsenet lagdes under forvaltningen Socialkontoret (A 209) med dettes afdelinger for Offentlig Hjælp, Folkeforsikring, Børneværn og Børnebidragssager (A 210-213).
Forvaltningen havde fællessekretariat, Sekretariatet (A 10) med Den økonomiske Forvaltning (A 16), men var ikke selvstændigt arkivdannende, idet dens arkivdannelse alene foregik inden for ovennævnte afdelinger.