Ved oprettelsen af Frederiksberg-Hvidovre Sogneforstanderskab (A 4) blev Frederiksberg-Hvidovre Skolekommission (A 3) nedlagt, idet ressortområdet overførtes til sogneforstanderskabet fra 1842. Dog dannedes selvstændigt arkiv for Skolevæsenet. Sognepræsten forestod den løbende administration af skolevæsenet og traf mellem sogneforstanderskabets møder sammen med dettes formand afgørelse i væsenets sager. Sogneforstanderskabets øvrige medlemmer fungerede som skolepatron for hele sognedistriktet og skoleforstandere for skolerne i Valby, Hvidovre og på Frederiksberg (A 930). Ved oprettelsen af Frederiksberg Kommune i 1858 ophørte Frederiksberg og Hvidovres fælles skolevæsen, hvorefter kommunen oprettede et selvstændigt skolevæsen for Frederiksberg Kommune (A 900).