HISTORIE OG RESSORT:
Frederiksberg Kommune opførte i 1893 sit første alderdomshjem på Lampevej 27 (nuværende Howitzvej) ved Fattig- og hospitalsvæsenets institutionskompleks samme sted. Det skete på baggrund af en lov om alderdomsunderstøttelse fra 1892.
I 1903 flyttede Alderdomshjemmet sammen med Frederiksberg Hospital over til Fattig- og Hospitalsvæsenets nybyggede institutionskompleks ved Nordre Fasanvej (57) med adressen Stockflethsvej 4 med plads til ca. 70 beboere.
Allerede i 1918 slap pladsen på Stockflethsvej 4 op. I første omgang benyttede man sig af en villa i Helsingør, sygehjemmet Nøjsomhed, med plads til 25 beboere. Nogle år senere i 1921 lejede man sig ind på en del af Det Wærnske Institut på Kastanievej 2 med plads til 35 beboere.
I 1923 tog man et helt nyt plejehjem i brug på Godthåbsvej 83 med plads til 150 beboere. Hjemmet er tegnet af arkitekterne Oscar Gundlach-Petersen (1886-1960) og Charles Christensen (1886-1959). Plejehjemmet blev indviet d. 17. november 1923.
Huset på Stockflethsvej 4 blev i 1959 indrettet som plejehjem med navnet Kommunens Plejehjem for Kronisk Syge, efter en konkurrence i 1960 omdøbt til plejehjemmet Vestervang. Ved samme lejlighed fik Alderdomshjemmet på Godthåbsvej 83 navnet Østervang.
I oktober 1966 blev Østervang godkendt af Socialministeriet som plejehjem, og samme måned blev der bevilget penge af kommunalbestyrelsen til en ny tilbygning. I 1971 påbegyndtes en omfattende modernisering, som fortsatte frem til 1977.
I starten var Frederiksberg Kommunes alderdomshjem et sted for folk under fattigvæsnet, der ikke selv havde råd til deres alderdom. Med tiden udviklede Alderdomshjemmet sig til et moderne plejehjem for alle kommunens borgere i takt med udbygningen af velfærdsstaten.
