RESSORT OG HISTORIE:
I 1651 gav Frederik d. 3 privilegiebrev til 20 bønder fra Amager til at dyrke jorderne herude. Bønderne grundlagde omkring Allégade landsbyen Ny Amager. I 1697 brændte det meste af landsbyen, hvorpå hovedparten af jorden gik tilbage til kronen og blev udlagt til hømark for heste under de kongelige stalde i København. Gårdmændene i Ny Amager fik lov til at beholde mindre havelodder.
I 1699-1703 opførte Frederik d. 4. sit danske Versailles, der fik navn efter ham, nemlig Frederiksberg Slot. Berg eller bjerg hentyder til bakken, der gennem tiden har heddet både Frederiksberg Bakke og Valby Bakke. Navnet Frederiksberg betyder simpelthen Frederiks Bakke. I løbet af 1700-tallet fik landsbyen ved slottets fod efterhånden også navnet Frederiksberg.
Frederiksberg Bys gårdmænd var en form for begrænset lokalt styre, et lille sogneråd, oprindeligt bestående af fire medlemmer, senere (fra 1777) kun to. De tog sig af udbedring af veje, grøftegravning mv., ligesom de også skulle møde op på tinget som byens repræsentanter.
Regnskabsbøgerne fra Frederiksberg Bys gårdmænd giver et indtryk af gårdmændenes virksomhed efter midten af 1700-tallet, og hvad pengene blev brugt til. Det drejede sig f.eks. om rejseudgifter, hvis mændene skulle udensogns, indkøb af materialer til at udbedre vejbroer, hegn og stenkister, aflønning af byhyrden og assistance i tilfælde af ildebrand.
Landsbyens kassebeholdning blev opbevaret i et solidt træskrin forsynet med pålideligt låsetøj, hvis 4 nøgler gik i arv fra råd til råd, således at 3 af medlemmerne fik hver 1 nøgle, medens den fjerde blev ved skrinet. Skrinet kaldtes Byens Lade og er desværre forlængst gået tabt.
I 1740 åbnede kronen igen for at drive landbrug på hømarken og overgav nogle jordlodder på det vestlige Frederiksberg til gårdmændene. I 1757 og igen i 1765 satte kronen store jordarealer på auktion. Lodderne kom enten på frederiksbergske hænder eller blev solgt til velhavende københavnere. Det var i denne periode, at de store landsteder som for eksempel Rolighed, Sindshvile eller Godthåb blev bygget.
Foruden de store auktioner blev de gamle fælleder lagt under de enkelte gårde, og de tidligere bortfæstede områder blev udstykket i samlede marker og overgik til fri ejendom. Frederiksberg blev med andre ord en selvejende landsby.
Gårdmændene blev formelt ophævet 1842 ved indførelse af sogneforstanderskabet, men fungerede en årrække derefter.
