Oprettet 1976 til behandling af sager vedr. adoption, abort, sterilisation samt faderskab. Kontoret blev i 1985 underlagt Bistandskontoret (A 210) og i 1993 Familieafdelingen (A 210).
Ved ændringerne i den kommunale forvaltning i 2003 overgik området til Afdelingen for Familier. Denne afdeling blev nedlagt i 2006 i forbindelse med en omorganisering i Socialdirektoratet og området blev overført til Socialområdet (A 257).
Ved ændringerne i den kommunale forvaltningsstruktur og nedlæggelsen af Socialområdet overførtes ressortområdet i 2009 til Socialafdelingen (A 264).
Trods underlæggelsen under andre kontorer fra 1985 fortsatte arkivdannelsen på området som en selvstændig enhed. Dog blev sager vedr. abort og adoption overført til Region Hovedstaden pr. 1.1. 2007.