Arkivserien indeholder journaler fra det meste af sogneforstanderskabets tid (1841-1867)og fra en periode af sognerådets tid (1867-1958).
Det var Gladsaxe og Herlev, der tilsammen udgjorde sogneforstanderskabet, jf. kongelig anordning af 13. august 1841. I den forbindelse blev der franske ord kommune anvendt for første gang. I anordningen blev det bestemt, at forstanderskabet skulle bestå af sognepræsten, som født medlem, jordejere der var i besiddelse af mindst 32 tønder af kommunens hartkorn, og 4-9 uberygtede mænd, der ejede mindst en tønde hartkorn eller ejendom til en værdi af 1000 rigsdaler.Der ud over havde herredsfogeden eller birkedommeren ret til at deltage i møderne. valget galdt for 6 år, ordnet på den måde, at halvdelen blev skiftet ud hver tredie år. Valgret havde de samme personer, som dem der var valgbare. Det første møde blev holdt 1. december 1841, sandsynligvis på Mørkhøjgård.Kommunen havde imidlertid ingen jordbesiddere med 32 tønder hartkorn, Herman Anton Eylardi, var med sine 19 tønder hartkorn den største jordbesidder, og han blev valgt som den første formand for sogneforstanderskabet.
Med landkommunalloven af 6. juli 1867, afløste sognerådet forstanderskabet, og medlemmernes antal steg fra 9 til 11. Første formand var gårdejer E. Bagge. Møderne blev holdt i præstegården, selvom præsten ikke længere var født medlem, alle skulle nu vælges ind i rådet.
