Lov af 12. april 1889 om foranstaltninger til forebyggelse af ulykkestilfælde ved brug af maskiner m.m. angik alle maskiner drevet ved mekanisk eller dyrisk kraft. Tilsynet med lovens gennemførsel blev placeret dels ved arbejdsinspektører/fabriksinspektører og dels ved kommunalt valgte maskinsynsmænd.
Maskinsynsmænd førte tilsyn med alle landbrugsbedrifter og møller, i hvilke der ikke blev anvendt dampkraft eller motorer på over 16 hk. De kunne tillige føre tilsyn med håndværksbedrifter, hvis maskinanlæg skønnedes at frembyde ringe fare. For at gøre dette kommunale tilsyn mere effektivt, skulle Fabriktilsynet yde Maskinsynsmændene den fornødne vejledning, ligesom uduelige Maskinsynsmænd kunne kræves afskediget.