Brødkrumme
Brødkrumme
Skaber
Greve-Kildebrønde Sognekommune
Om denne skaber
Officielt Navn
1842-1970 | Greve-Kildebrønde Sognekommune |
---|
Kaldenavn
1842-1970 | Greve-Kildebrønde Kommune |
---|
Detaljer
Navn | Greve-Kildebrønde Sognekommune |
---|---|
Periode | 1842-1970 |
Type | Kommunal institution |
Links |
Beskrivelse
1842 Oprettet.
1933 oprettedes et kommunekontor (Kildebrønde) og der blev ansat en kommunesekretær.
1953/54 De ca. 67,5 ha store arealer af Mosede by, Karlslunde sogn udskilles af Karlslunde-Karlstrup sognekommune under Københavns amt og henlægges til Greve-Kildebrønde sognekommune, ligeledes under Københavns amt.
1970 Nedlagt i forbindelse med kommunalreformen. Indgik 1. april 1970 i Greve Kommune.
Lidt om sognekommunens historie:
Før oprettelsen af kommunekontoret i 1933 blev de kommunale opgaver varetaget af sognerådsformanden og sognerådets medlemmer, ligesom at det egentlige kontorarbejde blev varetaget af sognerådsformanden og det medlem der varetog kassererposten.
Dvs. sognerådsformanden førte folkeregistret (efter dettes indførelse i 1924), udskrivning af mandtals- og skattelister, valglister, skattebilletter og den daglige korrespondance.
Den kommunale administration begyndte at vokse under 1. verdenskrig, hvor sognerådsformanden (bistået af de øvrige sognerådsmedlemmer) bl.a. stod for uddeling af rationeringsmærker.
Med socialreformens ikrafttræden i 1933 ophørte de kommunale hjælpekasser og derved voksede det kommunale administrationsarbejde betydeligt. Det førte til oprettelsen af et egentligt kommunekontor (i lejede lokaler hos Kildebrønde vognfabrik) og ansættelse af en sognerådssekretær. Udover sekretæren var der i 1930erne en fast medhjælper 3 dage om ugen.
I 1930erne kom der for alvor gang i udviklingen i strandområdet og ved sognerådsvalget i 1937 fik strandområdet valgt en første repræsentant til kommunalbestyrelsen.
Sammen med Karlslunde-Karlstrup ansatte Greve-Kildebrønde i 1934 en bygningsinspektør, selvom bygningsreglementets område kun omfattede den del af kommunen som var beliggende langs Køge Bugt, og i 1940 vedtog sognerådet et forslag om hus- og gadenumre ved stranden.
Skoleloven af 1937 førte allerede samme år til en vedtagelse om at samle kommunens skolevæsen og opføre en centralskole. I de følgende år blev der købt et areal fra Brogården og anlagt idrætsplads og afholdt arkitektkonkurrence. Besættelsen satte dog sagen i bero og sognerådet vedtog i 1941 at henlægge sagen, til krigen var afsluttet. Efter befrielsen blev projektet gennemført og Centralskolen blev taget i brug i 1954.
Efter krigen oprettede kommunen i fællesskab med Tune og Karlslunde Karlstrup et fælles alderdomshjem (Hedebo). Tidligere var ældre blevet anbragt på alderdomshjem i andre kommuner, primært i Ørsted ved Viby Sj.
De to lejede stuer husede administrationen i 15 år (1933-1948) hvorefter sognerådet i 1947 erhvervede ejendommen Granhaugen (ved Greve Strand), som kom til at huse administrationen fra 1948 til 1958. Ligesom bygningen husede mødesal til sogneråds- og udvalgsmøderne.
Med flytningen til større lokaler fik administrationen særskilt skattekontor med pantefoged, bogholderi og ekspeditionskontor, ligesom Teknisk Forvaltning fik bedre forhold. Ved indflytningen i Granhaugen i 1948 bestod personalet af 4 mand, et antal som i de kommende år blev fordoblet.
Udviklingen tog for alvor fat, særligt i strandområdet, og befolkningstallet voksede hvilket sammen med tiltagende byggeaktivitet skabt pres på administrationen (særligt indenfor Teknisk Forvaltnings arbejdsområde). Lokalerne på Granhaugen blev således for små og uhensigtsmæssige - ligesom den brandfare der var forbundet med at have til huse i en træbygning ikke var ideel.
Sognerådet besluttede således at erhverve en velegnet og bedre beliggende grund til opførelse af en ny administrationsbygning. I 1956 begyndte opførslen af det nye "Rådhus" ved Jerismosevej og i august 1958 flyttede administrationen.
Ved flytningen var der 8 personer ansat i økonomisk- og 2 personer i teknisk forvaltning. Forholdende blev hurtigt for små og flere om- og udbygninger fulgte.
I 1967 var der således ved kommuneadministrationen ansat 29 personer, inkl. 2 elever og 2 halvdagsdamer, i den økonomiske forvaltning og 24 personer i den tekniske forvaltning.
Med kommunalreformen i 1970 blev Greve-Kildebrønde sognekommune nedlagt og området indgik fra d. 1. april i Greve primærkommune.
Ovenstående er primært baseret på "Greve og Kildebrønde Sognes Historie" ved Wilhelm von Antonieswitz (udgivet af Greve-Kildebrønde kommune i 19679), hvor du kan læse mere om Greve-Kildebrøndes historie.
Referencer
Starbas ID | 19365 |
---|---|
ASTA7 ID | 38296d65-69ec-4a13-8b37-bbc024916b1a |