S og A-systemet er et effektivt værktøj til styring af forvaltningens personsager. S og A-systemet er i stor udstrækning afhængig af folkeregisterdata, der bl.a. anvendes til folkeregisteradvisering på grundlag af folkeregisterhændelser samt til visning af navn, adresse, civilstand og familiemæssige relationer m.m. på diverse skærmbilleder og printmateriale
S og A består af en basisdel med 2 delsystemer, der supplerer hinanden og effektivt udnytter de dataoplysninger, der tilgår eller i forvejen er registreret i kommunen, samt diverse services / tilkøbsmoduler, der supplerer basisdelens funktionalitet.
1.
Sagsregistreringsdelen erstatter de manuelle registre over social- og sundhedsforvaltningens sager. Via skærmen kan sagsbehandleren få en aktuel oversigt over borgerens/familiens/bopælens samlede relationer til forvaltningen, samt en oversigt over borgerens aktuelle ydelser.
2.
Adviseringsdelen giver dagligt information om folkeregisterhændelser samt andre hændelser, der har betydning for sagsbehandlingen.
Følgende adviser er tilgængelige via skærm :
· Sagsadvis
· Forskudsadvis
· Folkeregisteradvis
· Adresseadvis
· Advis vedr. opholdsgrundlag
· Erindringsadvis
· Advis om overskydende skat
· Advis om start af sag i Arbejdsskadestyrelsen
De daglige adviser kan tillige udskrives på lister direkte til den enkelte sagsbehandler eller afdeling.
Der kan løbende rekvireres statistikker, udskrifter og andre servicefunktioner på alle registrerede oplysninger.