Wittes Stiftelse
Farimagsvej 24
4700 Næstved
Henriette Cathrine Fix, født Witte, der var Enke efter Boghandler Fix, Næstved, har sat et Minde over sine Forældre, Postmester, Justitsraad Witte og Hustru, ved at skænke sin efterladte Formue til Opførelse af en Stiftelse, der skulde bære hendes Forældres Navn.
Efter Fru Fixs Død blev der på en Byggegrund ved
Farimagsvej på ca. 1/2 Td. Land opført en Bygning, der indeholder 6 Treværelses Lejligheder med Centralvarme samt Portnerbolig. Lejlighederne overlades gratis Nyderinderne, der tillige faar tildelt en aarlig Pengeunderstøttelse.
I Fundatsen hedder det blandt andet, at Nyder-
inderne skal være Enker og Døtre efter Postembeds-
mænd og Borgere navnlig i Næstved og denne Bys Om-
egn. Det skal være dannede Piger, der er fyldt 40 Aar eller Enker, og det kræves, at de har en tarvelig Aarsindtægt, idet Hensigten med Stiftelsen er, at Kvinder, der har kendt bedre Dage, skal opnaa blidere Kaar.
Stiftelsen blev taget i Brug 1907. Dens Bestyrelse
bestaar af Postmesteren, Sognepræsten og Politi-
mesteren. (Smith, Otto: Næstved 1135-1935, side
330 f).