indbyrdes undervisning, Den Bell-Lancasterske Metode, undervisningsform, der dominerede 1820-50, hvor læreren kunne undervise et stort antal elever samtidig. Med de dygtigste elever som hjælpelærere marcherede alle gruppevis rundt i klassen, og ved undervisningstavler af forskellig sværhedsgrad, der hang på væggene, læste eller regnede de i kor eller individuelt, mens læreren bl.a. uddelte tavler og pegepinde til hjælperne og fløjtede med en pibe, når grupperne skulle bevæge sig fra tavle til tavle. Børnene blev benævnt med numre, og det blev i hver time registreret, hvor i indlæringen hver elev befandt sig. Metoden var udviklet i store britiske fattigskoler og mødte stærk modstand i danske skolekredse, men den blev gennemtvunget af myndighederne af især økonomiske grunde. I 1819 blev Sølvgades Kaserneskole normalskole for metoden.
Kilde: Den Store Danske encyklopædi
