Arkivet stammer delvis fra Foreningen af 7. marts 1867 til ved frivillige bidrag at virke til opførelsen af en kirke i den østlige del af staden (Nordre Trinitatis sogn og den til Holmens sogn beliggende del af Nyboder). Initiativtagere var udover stiftsprovst C. Rothe følgende gejstlige: Holck, Levinsen, A.G. Fich, Schjorning, N.G. Blædel, J. Krog og Lauritz Schmidt. Foreningen dannede et udvalg eller en komité.