Kommunale embedsmænds og politikeres arkiver KEPA-15
Harry Jendel, Ekspeditionssekretær i bistandsafdelingen
Harry Jendel blev født i 1912 og døde i år 2000.
Han blev i december 1929 ansat i Københavns Kommunes Forsørgelsesvæsen, Magistratens 3.afdeling. Fra 1933 under Socialdirektoratet. Fra 1968 var Harry Jendel ansat som Ekspeditionssekretær i Bistandsafdelingen. I 1982 gik han på pension som 70årig, hvorefter han fra 1982-1988 var ansat som konsulent i Landsforeningen Ungbo. Siden har han arbejdet med sociale opgaver som udstillingsarrangør og foredragsholder ved utallige møder i forskellige forvaltninger, foreninger og organisationer.
Harry Jendel, der var ansat knap 53 år i forvaltningen, har således været med til at administrere Fattigloven af 1891, Steinckes Socialreform af 1933, Forsorgsloven af 1964 og bistandsloven af 1976.
1895-1996 Arkivet 1 pk.