Brandkommissionens arkiv indeholder to grupper af arkivalier. For det første Korrespondance m.v., der dækker kommissionens administrative arbejde med brandvæsenet og bl.a. indeholder resolutionsprotokoller, kopibøger og indkommende breve samt protokoller med bygningsattester. For det andet Regnskab og byggesagsbehandling, der foruden brandkommissionens økonomiføring indeholder kopibøger fra brandmajoren og stadsbygmesteren fra 1834 til 1856 vedrørende deres fælles behandling af byggesager. Behandlingen af byggesager overgik i 1856 til Bygningskommissionen.