Valgsagers arkiv

I denne registratur medtages alle bevarede valgsager frem til 1938, således også arkivalier fra perioden 1834-57, hvor afholdelse af valg sorterede under Magistratens 2. sekretariat. I 2. sekretariats referatprotokoller og i Magistratens 1. afdelings hovedjournaler findes også sager vedr. afholdelse af valg.

Valglister

Valglister over vælgere med valgret til folketinget 1849ff blev udarbejdet én gang om året og gjaldt fra 1/4 til 31/3.

Til valgmandsvalg (til landstinget) 1849-1915 benyttedes afskrifter af folketingsvalglister samt tillægslister. Fra 1868-1915 udarbejdes desuden årlige valglister over de ´højstbeskattede´ vælgere, som gjaldt fra 1/4 til 31/3. 1849-67 udarbejdedes årlige (trykte) lister over valgbare til landstinget, som gjaldt fra 1/6 til 31/5. Fra 1915 udarbejdedes valglister til valgmandsvalg på grundlag af folketingsvalglisterne, hvor personer under 35 år blev udskudt, så snart valg til landstinget var udskrevet (normalt hvert 8. år).

Valglisterne til borgerrepræsentantvalg blev udarbejdet én gang om året i perioden 1840-1908. Efter 1908 blev der kun affattet valglister i valgår (hvert 4. år). Fra 1840-65 blev der desuden trykt en årlig liste over valgbare vælgere.

På grund af materialets omfang, er der løbende foretaget omfattende kassationer. I 1874 blev de fleste lister fra 1849-70 kasseret.

I 1927 blev det besluttet, at der, af det på det tidspunkt bevarede materiale fra efter 1858, skulle bevares én pakke for hver 10. år samt én pakke fra år, hvor valglistens udseende ændredes. Da materialet senere er ompakket, findes der for nogle år mere end én pakke.

Statistisk kontor overtog ved oprettelsen i 1883 udarbejdelsen af valglisterne fra Magistratens 1. afdelings sekretariat.

Valglisterne var inden for hver kreds/afstemningsområde indrettet alfabetisk efter vælgernes navne. Ved Folkeregistrets oprettelse i 1923 ændredes valglisternes indretning, så de derefter inden for hver kreds/afstemningsområde var indrettet alfabetisk efter gadenavn og -nummer.

I 1800-tallet kan det i de benyttede valglister være angivet, hvilken kandidat vælgeren stemte på.

Valglisterne blev løbende afleveret til arkivet. Fra 1849-50 af Magistratens 2. sekretariat, 1858 af stadskonduktøren (ark.j. 926/1858), og 1858-83 af Magistratens 1. afdeling. Valglister 1883ff blev afleveret af statistisk kontor.

Stemmelister

Stemmelister er fortegnelser over kandidater og de stemmer der er afgivet på dem. I 1800-tallet er vælgernes navne ofte angivet ud for kandidatens navn.

Valgbøger / forhandlingsprotokoller for valgbestyrelser

Indeholder referater af bestyrelsens møder samt af selve valghandlingen i den enkelte kreds.

Stændervalg 1834-48:

(Valg til provinsial-stænderne)

Forordning af 15/5 1834.

Valgret havde grundejere over 25 år med ejendomme assureret for over 4000 rdl. Valgbare var grundejere over 30 år med ejendomme assureret for over 8000 rdl.

København valgte 12 medlemmer. Magistraten og De 32 mænd (fra 1840 Borgerrepræsentationen) udgjorde valgbestyrelsen, der foranstaltede alt vedr. valget i København. Byen blev opdelt i 8 valgsektioner. Valgbestyrelsen udnævnte 2 mænd for hver valgsektion til at føre protokoller over valgmøder m.v.

Direktionen for brandforsikringen udarbejdede fortegnelser over ejendomme med anførelse af assurancesummer, hvorefter Magistraten udarbejdede valglister over valgbare og valgberettigede.

Erindringer mod valglister behandledes af en komite bestående af 1 borgmester, 2 rådmænd og 4 af de 32 mænd.

Der førtes 2 valgprotokoller: En over alle valgberettigede, hvori deres stemmer indførtes, og en over de valgbare, hvori stemmer på dem anførtes. Protokollerne autoriseredes af Magistraten.

Valgprotokoller og forhandlingsprotokoller over det endelige valgresultat indsendtes til kancelliet og findes nu i Landsarkivet for Sjælland m.v.

Provinsialstænderne ophævedes ved grundloven af 5/6 1849.

Valgene blev afholdt: nov. 1834, dec. 1840 og dec. 1846.

Arkivalierne blev afleveret til arkivet af Magistratens 2. sekretariat (ark.j.nr. 1003/1836, 1199/1840, 274/1847 og 950d/1858).

Valgsektioner:

1. Øster og Frimands kvarterer

2. Vester og Snarens ´

3. Strand og Købmager ´

4. Nørre og Udenbys Klædebo kvarterer

5. Klædebo og Rosenborg kvarterer

6. Sankt Annæ Vester kvarter: Matr. nr 1-27, 113-ud

7. Sankt Annæ Vester kvarter 28-112, Sankt Annæ Øster kvarter

8. Christianshavns, Udenbys Vester og Amagerbro kvarterer

Rigsforsamlingsvalg 1848:

(til den grundlovgivende rigsforsamling)

Valglov 7/7 1848.

Valgret havde mænd over 30 år med indfødsret, som ikke stod i tjeneste hos andre eller modtog fattighjælp. Kriterierne for valgbarhed var som for valgret; dog var aldersgrænsen 25 år.

København inddeltes i 11 distrikter der hver valgte 1 medlem. Hvert distrikt havde en valgbestyrelse (2 BR og 3 udpeget af BR) der udarbejdede valglister og forestod valghandlingen. I valgbestyrelsens protokol indførtes afstemningsresultat og navne på kandidater. Afstemning skete ved håndsoprækning, men vælgerne kunne forlange afstemning til valgprotokollen.

Valget blev afholdt den 5. oktober 1848.

Arkivalierne blev afleveret til arkivet af Magistratens 2. sekretariat (ark.j.nr 369/1848 og 468/1850).

Valgdistrikter:

1. valgdistrikt: ØS 1-5,38-ud, ST, CH 1-57

2. ´ KØ, ØS 6-37

3. ´ NØ, VE 18-59, UV

4. ´ VE 1-17, 60-ud, SN

5. ´ AØ

6. ´ CH 58-ud, AM

7. ´ KL, FM (del af), UK (del af)

8. ´ RO, FM (del af)

9. ´ AV 1-310

10. ´ AV 311-501a

11. ´ Nyboder, UK (del af)

Rigsrådsvalg 1855-64:

A 1855-63: Lov af 2/10 1855.

Valgret havde mænd over 25 år med indfødsret og indtægt på mindst 1200 rdl. eller skat på 200 rdl. Valgbare var mænd over 25 år med indfødsret.

Valglister for Kbh. udarbejdedes af valgbestyrelsen bestående af 1 borgmester og 4 BR (heraf 2 udpeget af Magistraten). Valgbestyrelsen behandlede også erindringer mod listerne.

Ved selve valget var landet opdelt i 9 valgkredse, hvoraf Sjællands stift, der udgjorde 1. kreds, valgte 7 rigsrådsmedlemmer. Kredsens valgbestyrelse udpegedes af kongen. Valgstedet var Kbh., og overpræsidenten var formand for bestyrelsen.

Valg: 11/2 1856.

B 1864-66: Grundlov for Danmarks og Slesvigs fællesanl. 18/11 1863, Lov om valgene til rigsrådet 4/12 1863.

Rigsrådet bestod af et folketing og et landsting. Valgret til folketinget var som til rigsdagens folketing. Valgret til landstinget krævede desuden årlig indtægt på 1200 rdl. eller skat på 200 rdl. Valgbare var mænd over 25 år med indfødsret.

Ved den gennemsete grundlov af 5/6 1849 (28/7 1866) blev rigsrådet ophævet.

Rigsrådsvalg: Landsting 29/3 1864. Folketing 5/3 1864, 29/5 1865.

Rigsdagsvalg 1849-1938 (Folketings- og Landstingsvalg)

Valglove 16/6 1849, 12/7 1867, 7/2 1901 nr. 16, 10/5 1915 nr. 142, 11/4 1920 nr. 139. Grundlov 5/6 1849, gennemsete grundlov 5/6 1849 (28/7 1866), grundlov 5/6 1915.

Folketingsvalg 1849-1938:

1849-1915:

Kbh. var inddelt i 9 kredse (1894: 13 kredse), der hver valgte 1 folketingsmedlem. Valgret havde mænd over 30 år med indfødsret som ikke stod i tjeneste hos andre eller modtog fattighjælp. Kriterierne for valgbarhed var som for valgretten; dog var aldersgrænsen 25 år.

Ved valgloven af 1901 indførtes hemmelig afstemning. De indlemmede distrikter forblev dele af Københavns amts 2. og 3. kreds (dog var Sundby fra 1895 en del af Københavns 9. kreds).

1915-20:

Kbh. og Frederiksberg udgjorde 1. kreds, der bestod af 18 afstemningskredse (Kbh. 15, Frb. 3), og i alt valgte 24 folketingsmedlemmer (der indførtes tillægsmandater). Valgret og valgbarhed havde mænd og kvinder over 25 år med indfødsret.

1920ff:

Kbh. og Frb. udgjorde 3 storkredse (Søndre, østre og vestre) bestående af 18 afstemningskredse (Kbh. 15, Frb. 3). Valgret og valgbarhed som 1915.

Folketingsvalg: 4/12 1849, 4/8 1852, 26/2 1853, 27/5 1853, 1/12 1854, 14/6 1855, 14/6 1858, 14/6 1861, 7/6 1864, 4/6 1866, 12/10 1866, 22/9 1869, 20/9 1872, 14/11 1873, 25/4 1876, 3/1 1879, 24/5 1881, 26/7 1881, 25/6 1884, 28/1 1887, 21/1 1890, 20/4 1892, 9/4 1895, 5/4 1898, 3/4 1901, 16/6 1903, 29/5 1906, 25/5 1909, 20/5 1910, 20/5 1913, 7/5 1915, 22/4 1918, 26/4, 6/7 og 21/9 1920, 11/4 1924, 2/12 1926, 24/4 1929, 16/11 1932, 22/10 1935.

Kredsinddeling:

1849-1894:

1. VE, UV, SN 38-ud

2. SN 1-37, ST, ØS, KØ 49-78, FM 1-25.

3. NØ, KL

4. KØ 1-48,79-ud, FM 26-ud

5. RO, UK

6. AØ, AV 31-72

7. AV 1-30,73-408

8. AV 409-ud, Nyboder

9. CH, AM

1895-1938: (anm. kredsnavnene blev først indført 1915; samtidig ændredes kredsinddelingen en smule)

1. Vesterbro-kredsen

2. Christianshavns-kredsen (delt 1915 i nord og syd)

3. Rådhus-kredsen

4. Ravnsborg-kredsen (delt 1925 i nord og syd)

5. Blågårds-kredsen

6. Østbane-kredsen

7. Rosenborg-kredsen

8. Havne-kredsen

9. Sundby-kredsen (delt 1915 i nord og syd) (syd delt i 2 1935)

10. Østerbro-kredsen

11. Nørrebro-kredsen (delt 1932 i nord og syd)

12. Bispeeng-kredsen (delt 1915 i øst og vest) (vest delt 1918 i Brønshøj afd. og Vanløse afd.) (1931 ny afd. på Grøndalsvænge skole)

13. Enghave-kredsen

Området vest for 13. kreds hørte til Kbh.amts 3.kreds (1894-1916).

1901-16:

Brønshøj hørte til Kbh.amts 2. kreds.

Valby hørte til Kbh.amts 3. kreds.

1916-38: (BR-valg fra 1909)

14. Valby-kredsen (delt 1915 i øst og vest) (vest delt i 2 1932)

15. Bispebjerg-kredsen (delt 1915 i øst og vest) (øst delt i 2 1932)

Storkredsene 1920-38:

Søndre storkreds: 2., 3., 5., 7., 8. og 9. kreds.

Østre storkreds: 4., 6., 10., 11., 12. og 15. kreds.

Vestre storkreds: 1., 13. og 14. kreds samt Frederiksbergs 3 kredse.

Landstingsvalg 1849-1938:

Valget af landstingsmedlemmer var et indirekte valg. Vælgerne valgte valgmænd, og valgmændene valgte landstingsmedlemmerne.

1849-66:

I København blev der valgt en valgmand for hver 120 vælgere. Valgret var som til folketingsvalg. Valgmændene i 1. landstingskreds (Kbh.) valgte 5 landstingsmedlemmer. Valgbare: Mænd over 40 år med skat på mindst 200 rdl. eller indtægt på mindst 1200 rdl.

1866-1915:

Valgret som 1849. Samtlige valgberettigede valgte 1 valgmand pr 120 vælgere. Desuden valgte de højstbeskattede vælgere (indtægt over 2000 rdl/4000 kr) ligeså mange valgmænd som de almindelige vælgere. Valgmændene i 1. landstingskreds valgte 7 landstings-medlemmer. Valgbare var mænd over 25 år med indfødsret.

1915ff:

Samtlige valgberettigede valgte en valgmand pr 1000 vælgere. Valgret og valgbarhed havde mænd og kvinder med indfødsret over 35 år. København og Frederiksberg udgjorde 1. landstingskreds, der valgte 10 landstingsmedlemmer.

Ordinære landstingsvalg i 1. kreds (Kbh.): 29/12 1849, 3/6 1853, 20/6 1855, 20/6 1863, 23/6 1866, 18/10 1866, 1/10 1874, 30/9 1882, 30/9 1890, 9/9 1898, 7/9 1906, 10/7 1914, 21/5 1915, 30/4 1918, 10/8 1920, 1/10 1920, 23/9 1924, 13/9 1932.

Suppleringsvalg til landstinget i 1. kreds: 25/1 1850 (omvalg), ../9 1854, ../10 1860, 23/11 1866, 26/9 1870, 22/1 1879, 12/11 1879, 1/10 1886, 30/9 1891, 29/9 1896, 25/9 1901, 2/10 1903, 20/9 1910.

Valgbøger (forhandlingsprotokoller) for valgmandsvalg findes under Folketingsvalg.

Borgerrepræsentantvalg 1840-1938:

Anordning 1/1 1840 om Kommunalbestyrelsen i København. Lov af 23/12 1865 om valg af borgerrepræsentanter i København. Lov nr 79 af 20/4 1908 om kommunale valg. Lov nr 101 af 29/3 1924 om kommunale valg.

1840-65:

Valgret og valgbarhed havde beboere med borgerskab og aflagt borgered, som ejede ejendomme assureret for mindst 4000 rdl. (6000 rdl. for udenbys ejendomme), samt næringsdrivende der var ansat til mindst 5 portioner næringsskat.

Byen blev opdelt i 6 valgdistrikter, der blev bestyret af komiteer. En komite bestående af 1 borgmester, 2 rådmænd samt 4 borgerrepræsentanter besørgede valglisternes berigtigelse og behandling af erindringer mod disse.

1. distrikt, Købmager og Klædebo kvarterer

2. ´ Frimands og Sct. Annæ Øster kv.

3. ´ Sct. Annæ Vester og Strand kv.

4. ´ Christianshavn og Øster kv.

5. ´ Vester, Rosenborg og Udenbys Vester kv.

6. ´ Nørre, Klædebo og Snarens kv.

1865-1908:

Valgret og valgbarhed havde alle beboere med valgbarhed til folketinget som svarede en årlig skat på mindst 200 rdl.

Valgkredsene var de samme som til folketingsvalg.

1908ff:

Valgret og valgbarhed havde mænd og kvinder over 25 år med indfødsret, der boede i og betalte skat til kommunen og ikke modtog fattighjælp.

Fra 1840 til 1908 blev der afholdt årlige valg af et antal medlemmer. Fra 1909 var samtlige medlemmer på valg hvert 4. år: 12/3 1909, 12/3 1912, 11/3 1913, 13/3 1917, 15/3 1921, 10/3 1925, 12/3 1929, 9/3 1933, 9/3 1937.