Med bygningsloven af 17. marts 1856 for København fulgte nedsættelsen af en bygningskommission. Det betød, at kommunen overtog administrationen af bygningsområdet, der hidtil havde sorteret under statsligt nedsatte kommissioner, f.eks. Brandkommissionen.
Det var Bygningskommissionens opgave at overvåge, hvorvidt bestemmelserne i Københavns bygningslov blev overholdt. I den forbindelse blev byen inddelt i tre distrikter med hver sin bygningsinspektør, der arbejdede under stadsbygmesterens tilsyn.
Indtil bygningsloven blev revideret i 1889 var det bygningsinspektørernes opgave at give de nødvendige tilladelser til opførelse af nye bygninger og ændringer i forhold til eksisterende bygninger. Efter 1889 blev ansøgninger om nyopførelser tilsendt Magistratens 4. afdeling, mens ansøgninger om bygningsændringer fortsat gik gennem bygningsinspektørerne. Antallet af distrikter blev senere i takt med, at København voksede, udvidet til 12.
I 1932 blev behandlingen af byggesager centraliseret ved oprettelsen af en byggesagsafdeling under Magistratens 4. afdeling, hvortil ansøgninger om byggetilladelser og bygningsændringer skulle indsendes. Med vedtagelsen af bygningsloven for København i 1939 overgik byggesagsbehandlingen til Magistratens 4. afdeling.
