De deltagende forretningsdrivende er blevet kontaktet i deres forretning og spurgt om de ville deltage i indsamlingen. De fleste, der er blevet kontaktet, har gene villet deltage.
Interviewene har haft en varighed af en halv til en times tid og er foregået i forretningen.
Interviewene har handlet om forretningsejerens og familiens baggrund, indvandringen til Danmark, forretningens historie, dagligdagen i forretningen og i familien samt om forretningens og kvarterets udvikling igennem årene og om synet på fremtiden.
Interviewene er blevet optaget og siden sammenfattet. Enkelte interviewcitater er blevet udskrevet.
De ældste forretninger er blevet forsøgt rekrutteret først. I flere tilfælde er det nu næste generation, der er opvokset i Danmark, der driver forretningen, efter at forældrene er gået på pension.
Der er blevet taget foto af den forretningsdrivende og forretningen. I nogle tilfælde er der endvidere blevet taget fotos af medarbejdere i forretningen og der er afleveret billeder af nuværende ejers forældre i forretningen.