Født 1.4.1902 i Flensborg, død før 1982. Han blev udlært kobbersmed i Flensburger Schiffsbau-Gesellschaft i 1921 og omkring 1921 flyttede han til Danmark. Den 10.10.1928 blev han gift med Kamma Karoline Petra Christensen, født 26.4.1905 i København, død omkring 1982.
Ægteparret boede i Absalonsgade 41. De havde butikken Carbos Eft. (metalvarefabrik) i Absalonsgade 39 og metalværksted i baggården på 1. sal. I følge Kraks vejviser havde de butikken i årene 1956-1959.
Fra København flyttede de til Ordrup ved Store Merløse og senere til Amtsplejehjemmet i Holbæk.