Spørgsmålet om legepladser til byens børn blev debatteret både fra offentlig og privat side fra slutningen af 1800-tallet. Baggrunden var ikke mindst industrialiseringen og indvandringen til byerne.
Den første offentlige debat om legepladser i København fandt sted under budgetforhandlingerne i Borgerrepræsentationen d. 6. november 1876. Blandt andre arkitekten Ferdinand Meldahl, der var medlem af Borgerrepræsentationen, gjorde sig til talsmand for, at kommunen anlagde offentlige legepladser på det tidligere voldanlæg. I 1873 var man begyndt på at sløjfe voldene omkring København.
I 1879 blev Ørstedsparken indviet på en del af Københavns gamle voldterræn, og dermed fik København sin første offentlige legeplads. Kort tid efter fulgte legepladsen i Østre Anlæg, der også blev anlagt på en del af det gamle voldterræn.
I 1891 tog filantropen Rigmor Stampe Bendix (1850-1923) initiativ til at stifte Københavns Legepladsforening (også kaldet Legepladsforeningen) med formålet at skaffe flere offentlige legepladser med vægt på legeredskaber som for eksempel gynger, balancebomme og vipper.
Legepladsforeningen er en vigtig kilde til legepladsernes historie. En anden væsentlig kilde er Borgerrepræsentationens forhandlinger.
