Sagerne er fortløbende nummereret 1-1636, men en journal eller anden fortegnelse eksisterer ikke. I pakkerne er der, dog ikke i første pakke, lister over manglende sager, udfærdiget af kommissionens sidste sekretær, rådmand Frantz Møller (død 1832).
Pakkerne indeholder indkomne skrivelser samt notater, rapporter mv. vedr. brolægning, brolægningsskat, -mandtal, værktøj, materialer, personale, lønninger, opmudring, rendestenskister, bolværker, vandrender mv.