Erindring nr. 11457 2015 uploadet til www.erindringer.dk
Omhandler perioden 1885-1905
Omfang: 16 sider Beskrivelse: Laurentze Simonda Alexandra Nielsen (f. Holmquist) (1885-1964) skrev i 1962 sine erindringer om en opvækst på Helgesvej på Frederiksberg. Faderen var garver; moderen en hårdtarbejdende syersker. Det var et barndomshjem, hvor der altid blev arbejdet og aldrig drukket alkohol. Laurentze Nielsen blev som 19-årig gift med en urmager på Nørrebro. Erindringen er renskrevet og indsendt i 2015 af et barnebarn, Margrethe Kihldorph og hendes ægtefælle, Hans Kihldorph. Laurentze Nielsens datter, Ebba Bredsdorff har berettet om sin opvækst i urmagerfamilien på Nørrebrogade – erindring nr. 11443 (2014).