Er som foregående en beskrivelse af Christianshavn, men ikke ligelydende med den.
Ifl. sin indledningspassus er dette den tredie del af et værk om København, idet byen deltes i Gammel København, Ny København og Christianshavn. Indeholder en almindelig beskrivelse af bydelen, omtale af Grønnegårds havn 1591 ff, afskrifter af breve om accisen, afsnit om Christianshavns kirker, præster, de fattiges midler og om skolebørn, bytinget, slutteriet, borgmestre, byfogeder, by- og rådstueskrivere, stadskæmnere, overformyndere, underfogeder (instruks), kopi af skøde fra 1623, Christianshavns forsvarere eller patroner (statholdere), privilegier, våben, vandforsyning, indlemmelse i København 1674, afskrifter af privilegier og andre breve, laugsartikler (lavsartikler) m.v.