Ved kongelige resolution i oktober 1823 blev der oprettet en bom på vejen fra Citadellet Frederikshavn til Østerbro.
Fra 1664 foregik alt trafik til og fra København gennem byens porte, og ved porte og passager skulle der betales en "portskilling".
Det var dog muligt at fritages for denne afgift, og der blev derfor udfærdigede tegn til fri passage. Dem der fik fri passage var blandt andet:
- Kongehusets vogne
- Hoffets betjente
- En mængde civile og militære embedsmænd
- Private personer, der havde forretninger udenfor byen.
I følge kongelig resolution 21. juli 1819 blev port- og passageafgiften begrænset til om aftenen. Det vil sige fra kl. 16 om vinteren og fra kl. 20 om sommeren. Om natten var portene helt lukket, med undtagelse af Nørreport.
Den 6. april 1848 blev det besluttet, på grund af Danmarks rolle i krigsbegivenhederne, at Vesterport skulle stå åben hele natten. Borgerepræsentationen foreslog at nedbryde portene, men krigsministeriet kunne ikke tillade det. Men en ophævelse var undervejs.
- September 1853: Ophævelse af passagepenge for fodgængere.
- Februar 1855: Den sidste af byens porte, Norgesporten, blev åbnet om natten.
Lov af 14. december 1857 ophæver alle afgifter ved porte og passager.
