Al passage til og fra byen måtte foregå gennem portene. De holdtes lukkede om natten – indtil slutningen af det 18. århundrede – og om søndagen under gudstjenesten og for arbejdsvogne hele dagen. En afgift ”portskillingen” af hver vogn indførtes 1664. Magistraten fik pengene fra Vesterport mod at sørge for at holde nogle af de offentlige pladser rene. I 1680 ændredes ordningen, så magistraten fik pengene fra alle portene mod at sørge for hele byens renovation.
I følge en politianordning fra 22. okt. 1701 betalte enhver, der ville ind i byen, porttold, både kørende, ridende eller gående. Hoffet og dets ansatte og en række embedsmænd var dog undtaget. Der var flere gange tale om at afskaffe afgiften for gående, men renovationskassen kunne ikke undvære afgiften.
Ifølge plakat fra 8. maj 1771 blev passagen søn- og helligdage fri, om natten kunne man komme ind mod at betale afgiften, ud kunne man kun komme med tegn fra kommandanten. I 1797 blev port- og passagepengene helt ophævet for fodgængere og kørende fredag formiddag. Reglerne, for hvornår der betaltes penge og af hvem, blev ændret flere gange, så der opstod tit strid om, hvem der skulle betale og Portene blev efterhånden alt for snævre til at klare al færdslen og forholdene blev værre med forstædernes tiltagende bebyggelse.
Fra 1848 åbnedes Vesterport om natten og i 1855 åbnedes den sidste af portene ”Norgesporten” også om natten. I 1853 bortfaldt passagepengene helt for fodgængere og i 1857 blev den også ophævet for kørende og ridende.
