Denne arkivserie indeholder registreringskort med oplysninger om de enkelte genstande med tilsvarende inventarnummer.
Registraturen er bygget op omkring inventarnumrene fra 1-1553 og giver et overblik over, hvad man kan finde fysiske eksempler på, idet registreringskortene fra ´Registreringskort II´ er kopieret og indsat i denne registratur. Registreringskortene oplyser om den enkelte genstands udseende, mål, farve, anvendte syteknik og evt. billede.
Registraturen er hverken opbygget tidsmæssigt kronologisk eller opdelt efter genstandenes karakter/egenskaber. Dvs. at man ikke kan målrette sin søgning i denne registratur, men må kikke alle kortene igennem for at få et overblik over hvad der findes.
´Registreringskort I´ giver i sin helhed et fuldstændigt overblik over arkivets håndarbejdseksempler med inventarnumre.