Ejendomsskemaerne er et godt kildemateriale til undersøgelse af boligforholdene. De er ordnet efter gadenavn og -nummer og giver detaljerede oplysninger om de enkelte ejendomme: ejer, dato, lejlighedernes størrelse, de sanitære forhold, opvarmningsforhold og ejendommens vedligeholdelsestilstand.
Oplysningerne illustreres af en plantegning med angivelse af arealstørrelse for de enkelte rum. Desuden fremgår lejernes navne og antallet af beboere i de enkelte lejligheder.
Ejendomsskemaerne henviser til egne sager og Boligkommissionens sager.