På grund af dyrtiden og de vanskelige forhold den medførte, besluttede kommunalbestyrelsen i 1917 at oprette et folkekøkken. Her kunne man for en rimelig betaling, få udleveret varm mad en gang daglig.
Oprindelig hentede man maden for at spise den hjemme, men da folkekøkkenerne senere udvidede, blev der indrettet spisesale, så man kunne spise maden på stedet. Der serveredes daglig forskellige frokost- og middagsretter, grødretter, grøntretter, smørrebrød, kaffe, the m. v. Folkekøkkenerne drev også eget bageri og leverede brød til kommunens hospitaler og stiftelser m. fl.
Se Borgerrepræsentationens forhandlinger:
1917-18, s. 595f, 677, 2509f, 2538