Foreningen havde fra første færd lånt penge ud som én form for støtte, for at de trængende ikke måtte ty til pantelånere og ågerkarle. Det var en arv fra de gamle sogneunderstøttelsesforeninger, og eksempelvis Christianshavns og Frederiksbergs Understøttelsesforeninger havde da også i forbindelse med sammenslutningen i 1874 ved deres midler skabt særskilte lånefonds. Disse fik dog i sig selv ringe betydning (to lån i 1909 mod 15 lån i 1896) ikke mindst efter Kjøbenhavns Understøttelsesforening omorganiserede sin udlånsvirksomhed i 1901. Tilbagebetalingen af lånene lod før omorganiseringen meget tilbage at ønske, men med et arrangement med en bank i 1901 overtog Kjøbenhavns Understøttelsesforenings arbejdet og i 1908 dannedes Kjøbenhavns Understøttelsesforenings Laaneafdeling med seks lånekredse, der i 1909 havde 465 udlån og en mere effektiv tilbagebetaling.
