Alle elevsager fra før 1977 og enkelte fra 1978, 1979 og 1980 er brændt i institutionens pejs.
De eksisterende elevsager indeholder navn, fødsels-, ind- og udskrivningsdato, og kan indeholde korrespondancer mellem myndigheder, helbred- og skoleoplysninger og endelig personalets journalnotater om anbragtes trivsel, gøren og laden osv. Endelig kan elevsagerne også give indblik i anbringelsens årsag og oplysninger om tidligere og efterfølgende anbringelser. Graden af informationer kan dog variere.