Ifølge reskript af 15. december 1691 skulle magistraten fastsætte takster for kød, brød og øl. Fra 1741 deltager nogle af Stadens 32 mænd i overvejelserne, selvom det først blev dem pålagt ved reskript af 10. april 1761.
Fra 11. juni 1763 er det noteret, hvem der udover magistraten deltog i ansættelse af takster.
Taksterne blev offentliggjort ved rådstueplakater.
8. august 1815 svarede Danske Kancelli på en henvendelse fra magistraten, angående en konflikt mellem magistraten og slagterlavet, der ikke kunne blive enige om en takst. Fra den dag af begynder hele landet at indberette de månedlige priser til både magistraten og kancelliet. Ud fra dette fastsatte magistraten priserne for København.
Fra 1827 findes der kun indberetninger fra København.