I 1839 sendte magistraten sekretær Hjorth til London for at søge oplysninger om, hvad der kunde være nyttigt med hensyn til hovedstadens vand-, brolægnings- og lygtevæsen. Han kom i kontakt med Peter Watt, som havde planer om at oprette et aktieselskab, der kunne forsyne København og flere andre store byer i Danmark med gas.
Hjorth meldte tilbage til magistraten, og borgmester Schäffer sørgede for, at der blev nedsat en fælleskommunal komite til behandling af spørgsmålet. Komiteen afgav beretning til kommunalbestyrelsen i 1842. Foruden tilbuddet fra Peter Watts, var der et tilbud fra franskmanden August Dassier.
Borgerrepræsentationen kunne bedst lide forslaget fra August Dassier, men fandt det utilstrækkeligt. De ønskede, at der skulle nedsættes en ny komite, som skulle indhente flere oplysninger hos det franske firma. Først derefter ville de tage en beslutning.