Skaber

Kommissionen til forbedring af handelen og næringsvejene samt god ordens vedligeholdelse

Om denne skaber

Officielt navn

1776-1777 Kommissionen til forbedring af handelen og næringsvejene samt god ordens vedligeholdelse

Detaljer

Navn Kommissionen til forbedring af handelen og næringsvejene samt god ordens vedligeholdelse
Periode 1776-​1777
Type Kommunal institution

Beskrivelse

Den 30. april 1773 befalede Danske Kancelli, at Københavns Magistrat skulle udarbejde et forslag til, hvorledes Københavns borgeres bedste kunne fremmes og hvordan handel og håndværk mv. kunne få bedre vilkår. Det var Magistratens og De 32 Mænds opgave at udarbejde dette forslag i fællesskab.


Kancelliets ordre skete på baggrund af en henvendelse fra Københavns Magistrat (en såkaldt ’forestilling’. Den findes i Magistratens Kopibog 1773, 1. halvår nr. 207), hvori Magistraten klagede over forskellige forhold i byen. Henvendelsen var en udløber af en række stridigheder, som havde fundet sted mellem Magistraten og De 32 Mænd. Magistratens forslag til Danske Kancelli (den såkaldte ’betænkning’) er dateret 26. marts 1777 og findes indført i Magistratens Kopibog 1777, 1. halvår nr. 156.


Til at udarbejde det ønskede forslag nedsatte Magistraten en kommission, som bestod af borgmester HC Hersleb, borgmester JP Suhr, rådmand A. Storp, rådmand HC Bech og rådmand J. Thulstrup Kommissionens første møde synes at have været afholdt den 11. august 1776.


Blandt dokumenterne findes en kommissionsprotokol, der samtidig har fungeret som en fortegnelse over de behandlede skriftlige indlæg i kommisionsarbejdet. Herudover findes en del tidligere indsendte indlæg fra De 32 Mænd, fra laugene og fra andre.


Særligt de mange indlæg fra Københavns håndværkerlaug, hvordi laugenes oldermænd beskriver mestrenes genvordigheder med fuskere og frimestre, og hvordan deres handel og virksomhed hæmmes, giver et godt indblik i 1700-tallets opfattelse af ’den gode’ og ’den dårlige’ samfundsøkonomi. Det er tydeligt, at økonomien og erhvervspolitikken opleves som noget, der skal reguleres fra centralt hold ved hjælp af monopoler og særlige privilegier.

Referencer

Starbas ID 2742
ASTA7 ID 09ddd687-3b97-4a5c-9785-9e2cbb74a641

Arkiver skabt af denne skaber (1)

Relaterede skabere