Plandirektoratet

Siden 1952 har generalplanarbejdet været organiseret i en særlig afdeling (3. byplanafdeling) under stadsingeniørens direktorat. Den har i årenes løb har fået stigende betydning og omfang hvilket har stillet krav om speciel sagkundskab. Den l. april 1968 blev der oprettet et selvstændigt direktorat under magistratens 4. afdeling, som blev kaldt direktoratet for Københavns kommunes generalplanlægning.

Direktoratets opgave var til enhver tid at ajourføre og videreudvikle generalplanen for Københavns kommune og at sikre sammenhængen mellem dette arbejde og regionplanarbejdet for hovedstadsområdet.

Direktoratet skulle forestå og varetage arbejdet med udarbejdelse af dispositionsplaner (rammeplaner for større områder). Herunder hørte byfornyelsen inden for de gamle bykvarterer og for arealer, hvis hidtidige anvendelse eller udformning skulle ændres, samt fordelingen af park- og andre fritidsområder og de forskellige kvarterers institutionsforsyning, med henblik på principper for og hovedudformning af områdernes fremtidige anvendelse og trafikbetjening og lignende.

Dispositionsplanarbejdet omfattede i denne sammenhæng spørgsmål vedrørende principperne for sanering og bybevaring. Under dispositionsplanopgaverne hørte også udarbejdelsen af dispositionsplaner (rammeplaner) for jomfruelige arealer.

Direktoratet skulle videreføre trafikanalyse- og prognosearbejdet inden for Københavns kommune og deltog på teknisk plan i Egnsplanrådets tilsvarende arbejde for egnen som helhed. Tilsvarende videreførte direktoratet analyse- og prognosearbejdet inden for andre felter, herunder befolkningsudviklingen og arealanvendelsen samt udførte behovs- og lokaliseringsanalyser for boliger, erhvervslokaler, undervisningslokaler, institutionslokaler, fritidsfunktioner og lignende.

I denne sammenhæng videreførte direktoratet nærtrafikplanlægningen inden for Københavns kommune i hovedtræk ved udarbejdelse af alternative trafikløsninger med forskellig vægt på den individuelle og kollektive transport samt vurdering af de opstillede alternativer i økonomisk og anden henseende. Herunder hørte blandt andet primærgadesystemets principielle udformning og de trafik- og byplanmæssige principper for den øvrige differentiering af gadenettet samt Københavns interesser i S-bane- og tunnelbanenettet.

Der skulle foretages analyse og vurdering af de forskellige arter af parkeringsbehov, og af de måder det kunne tilgodeses på. Desuden behandlede direktoratet spørgsmål vedrørende Københavns trafik- og generalplanmæssige interesser i forbindelse med fjerntrafikplanlægningen i statslige og andre organer, herunder spørgsmål om placering og udbygning af fjern trafikterminaler.

Under 4. afdeling hørte opgørelser af, hvad Københavns fysiske planlægning forudsatte af investeringer og investeringernes indbyrdes sammenhæng. Disse opgørelser stod Plandirektoratet for i samarbejde med overborgmesterens afdeling.

Direktoratet havde et nært samarbejde med stadsingeniørens direktorat med henblik på at sikre sammenhængen mellem den oversigtlige generalplanlægning og den detaillerede byplanlægning samt gennemførelsen af vej-, kloak- og parkanlæg.

Direktoratet blev i 1978 overført til Overborgmesterens afdeling. I 1984 blev direktoratet lagt sammen med Byplankontoret, Stadsingeniørens Direktorat under navnet Københavns Kommunes Direktorat for Fysisk Planlægning. 1. januar 1988 blev Juridisk Kontor overført til Plandirektoratet fra Direktoratet for Stadens Faste Ejendomme. 1. juni 1988 blev Plandirektoratets interne struktur ændret.

Den 1. maj 1994 blev direktoratet lagt sammen med ejendomsdirektoratet under navnet Plan- og Ejendomsdirektoratet.